fredag den 31. august 2012

Seje løbere fra Hillerød Bibliotekerne

Nu taler hun om løb igen, tænker I sikkert...?

Og ja, det gør jeg. I går havde Hillerød Bibliotekerne nemlig 4 stafethold til DHL og vi havde en super god aften.
Alle havde et godt løb og vejret, for slet ikke at tale om stemningen, var fantastisk.

Og så nok om løb.

For fremover kunne jeg godt tænke mig at sætte fokus på JERES sportsgrene.

Så dyrker du en motionsform som du kunne tænke dig at fortælle andre om, så kontakt mig.
Jeg forestiller mig, at det kan blive en fin måde at inspirere og motivere hinanden.

Rigtig god weekend til jer alle.

fredag den 24. august 2012

DHL App

Denne app er smart at have ved hånden på torsdag når det går løs i Fælledparken.
App'en  kan bl.a. hjælpe dig med at finde dit telt, følge hold og løbsresultater og meget mere.

Når du har hentet den gratis app til din iPhone eller Android, skal du oprette en profil. Det er let og hurtigt.

App'en er selvfølgelig kun interessant på løbsdagen og lige umiddelbart efter, men kan du lide at have tjek på tingene så er den måske noget for dig :-)

Læs evt. mere her eller hent den i App store under 'DHL Stafetten Kbh'

fredag den 17. august 2012

Dhl 2012

Om ikke så længe venter den årlige stafet og i år er vi i eget telt.

Så alle der har tid og lyst til at kigge forbi til en hyggelig aften i kollegialt selskab kan finde os i BLOK 47 torsdag d. 30. august.

Vel mødt :-)

fredag den 10. august 2012

Sommer er salattid

Så her er en opskrift, hvis du er løbet tør for idéer:

100 g kogt kyllingebryst
100 g mango
75 g avocado
50 g rød peberfrugt i tern
100 g spids- eller hvidkål
1/2 fed hvidløg
Saften af 1/2 lime
1/2 dl hakket koriander
1 tsk. mayonnaise
2 spsk. Cultura
Sådan gør du:
Rens og snit alle frugter og grønsager.
Blancher kålen.
Vend grønsagerne med små stykker af kogt kylling.
Vend derefter med limesaft og hakket koriander.
Anret salaten i en skål.
Pisk mayonnaise og Cultura sammen til en dressing.
Spises med en skive groft brød.

Opskriften er til 1 person.

fredag den 3. august 2012

Sunde Apps

Se, i dag havde jeg tænkt mig at skrive om en smart app der hedder Job & Krop - men min kollega har været hurtigere, så den kan I læse om her

I stedet vil jeg i dag skrive RunKeeper. Med den kan du holde øje med og måle rigtig mange forskellige motionsformer fx løb, cykling, skiløb, svømning, roning og meget andet.

Du kan sætte mål for dig selv, se statistik over din træning og du kan selvfølgelig koble din træning op med twitter og facebook.

Prøv den - den er gratis ;-)

Fremover vil jeg jævnligt skrive om 'sunde' apps.
Det bliver apps som handler om sundhed, motion, helbred osv.