mandag den 1. november 2010

Ren lykkepille med gode bivirkninger

Start med at tage en ting ad gangen. Dette vil være til at overskue og du vil hurtigt mærke at energien bliver bedre.


A) Du tager en blok og gennemgår hele boligen/kontoret mens du nedskriver alt dit "rod".

B) Renskriv listen, hvor du i toppen placerer de mindste områder med rod. Fx. bag døre, i skuffer, i tasker, i skabe osv. Store områder er loftrum, garager osv.

C) Marker herefter hvilke områder, der irriterer dig mest.

D) Hvor skal rodet hen? Find papkasser eller poser til:

* Affald
* Reparationer
* Genbrug
* Ved ikke (stil kassen væk, og tjek den igen om 6 mdr.)
* Gaver til venner eller familie
* Tak for lån (ting du har lånt, som du nu afleverer tilbage)

E) Herefter starter du fra en ende af og sorterer ALT fra stort til småt. Du sorterer det fra som:

* du ikke har brugt i 1 år.
* du ikke kan lide. Giver tingen dig glæde eller irritation?
* du ikke har nytte af. Noget der er ligegyldigt

HUSK at tage stilling STRAKS og placer tingen i den rette kasse/pose

Alt dette vil frigive energi og overskud til dig - og med tiden vil du blive en sand mester i at rydde op.

Ingen kommentarer: