Viser opslag med etiketten APV. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten APV. Vis alle opslag

fredag den 5. november 2010

Tid til afslapning?

Først vil jeg sige tak for jeres velvilje og store indsats med oprydningen! Til sammen skrottede vi næster 500 kg! Flot!
De 500 kg står Carsten så med nu. For uanset hvor gode vi selv synes vi er til at sortere vores affald, ja, så er det ikke helt godt nok. Skal vi ikke love os selv og Carsten at vi fremover vil blive endnu bedre til at skelne mellem papir, jern, madvarer og batterier? ;-)

Når det så er sagt - trænger vi så ikke til at slappe af?? Jeg kan i hvert fald godt mærke at vi startede fredagen på en lidt aktiv måde.
Og at slappe af er jo godt for sjælen. Men - har vi tid?
Måske kan vi ind i mellem nøjes med bare en hurtig pause?

Denne afslapningsøvelse tager kun to minutter. Øvelsen bliver mere effektiv, jo flere gange du har prøvet den, og jo bedre du bliver til at lokalisere de muskler, du spænder, når du er stresset.
  • Koncentrer dig om at slappe af. Ret din opmærksomhed mod din vejrtrækning og tag en dyb indånding og hold den.
  • Hold vejret, samtidig med at du spænder i en bestemt muskelgruppe, fx musklerne i dit ansigt, i dine ben eller i dine arme.
  • Slap af i musklerne igen, samtidig med at du langsomt ånder ud igen. Føl, hvordan spændingerne løsnes, og træk skuldrene tilbage. Gentag øvelsen, indtil du har været muskelgrupperne igennem.
Rigtig god weekend :-)

mandag den 1. november 2010

Ren lykkepille med gode bivirkninger

Start med at tage en ting ad gangen. Dette vil være til at overskue og du vil hurtigt mærke at energien bliver bedre.


A) Du tager en blok og gennemgår hele boligen/kontoret mens du nedskriver alt dit "rod".

B) Renskriv listen, hvor du i toppen placerer de mindste områder med rod. Fx. bag døre, i skuffer, i tasker, i skabe osv. Store områder er loftrum, garager osv.

C) Marker herefter hvilke områder, der irriterer dig mest.

D) Hvor skal rodet hen? Find papkasser eller poser til:

* Affald
* Reparationer
* Genbrug
* Ved ikke (stil kassen væk, og tjek den igen om 6 mdr.)
* Gaver til venner eller familie
* Tak for lån (ting du har lånt, som du nu afleverer tilbage)

E) Herefter starter du fra en ende af og sorterer ALT fra stort til småt. Du sorterer det fra som:

* du ikke har brugt i 1 år.
* du ikke kan lide. Giver tingen dig glæde eller irritation?
* du ikke har nytte af. Noget der er ligegyldigt

HUSK at tage stilling STRAKS og placer tingen i den rette kasse/pose

Alt dette vil frigive energi og overskud til dig - og med tiden vil du blive en sand mester i at rydde op.

torsdag den 28. oktober 2010

Luk vinduet op!

God oprydning betyder bedre rengøring. God rengøring højner arbejdsglæde og bedre arbejdsmiljø. Et godt indeklima medfører, at luften virker ren og frisk, hvilket har en positiv indvirkning på det samlede arbejdsmiljø på kontoret.

Luften påvirkes og forurenes fra mange forskellige kilder i rummet.
Et højt indhold af støv i luften kan give symptomer som irritation i øjne, næse og luftveje, infektioner i luftvejene, træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær.

Den bedste måde at bekæmpe problemer med støv i luften er at gøre ordentligt rent.
Åbn vinduer i pauserne, så der kommer frisk luft ind, men pas på, at der ikke bliver for koldt i rummet.

mandag den 25. oktober 2010

Hvad er rod?

ROD opdeles på flere planer, ex. det fysiske rod det mentale rod og det følelsesmæssige rod.

Ex. på fysisk ROD:
• ROD er ting, der ligger fremme, som du ikke bruger
• ROD er ting, du har, men som du ikke holder af
• ROD er ting, der ikke er færdige
• Alle ting har en plads - har du ting, der ingen plads har, ja så er det ROD
Ex. på mentalt ROD:
• Bekymringer / beklagelser / de samme destruktive og non-energetiske tanker, der kommer igen dag efter dag (”jeg orker ikke, det må blive i morgen”)
• Uafsluttede gerninger (“løse ender” / lånte ting, du ikke har fået afleveret / gamle løfter om hjælp, ærinder)
• Kalenderen (en overfyldt kalender, hvor der ikke er plads til dét, du allerhelst vil)

Hvorfor er det så vigtigt?
• ROD er ekstra bagage (hvor meget orker du at slæbe rundt på?)
• ROD kan skabe uønsket symbolik
• ROD gør rengøring besværlig
• ROD skaber forvirring
• ROD får dig til at trække ting i langdrag
• ROD påvirker andres måde at behandle dig på
• ROD koster penge