fredag den 17. juni 2011

Fedtfattig is - lav den selv

Det er meget længe siden I har fået en opskrift og fordi jeg er i sommerferiehumør får I her en opskrift på kalorielet is:

Ca. 1 liter is

5 dl minimælk
½ vaniljestang
3 pasteuriserede æggeblommer
150 g rørsukker
4 spsk. god kakao
200 g fromage frais
50 g grofthakket mørk chokolade i god kvalitet

Tilberedning
Kom mælken i en gryde.
Skrab vaniljekornene ud, og rør dem i mælken. Kom også de tomme vaniljehylstre i gryden, og varm mælken op til kogepunktet.
Pisk æggeblommerne luftige med rørsukkeret.
Si den varme mælk ned over æggeblandingen, så vaniljehylstrene tages fra.
Under omrøring varmes massen igen op til kogepunktet - dog uden at koge. Massen skal blive lidt tykkere i konsistensen.
Mælkeblandingen afkøles og blandes herefter med kakao, fromage frais og chokolade.
Kør den færdige is i ismaskinen, til den har den rette konsistens.

Har du ingen ismaskine, kan isen fryses i fryseren. Så skal du røre i isen hvert kvarter, indtil den har den konsistens, du gerne vil have.

Velbekomme :-)

Ingen kommentarer: