fredag den 3. december 2010

Godt nyt i en julefrokosttid?

En øl om dagen for kvinder og 1-3 for mænd skulle være nok til at mindske risikoen for at blive syg, hvis man er 45 år eller derover.

Øl eller vin?
Det har længe været kendt, at et glas vin om dagen er sundt. Undersøgelser har vist, at vindrikkere har mindre risiko for hjerte-kar sygdomme end personer, der foretrækker øl.

Det er bevist før, og nu bliver det altså slået fast igen: Det er ikke kun vin, der har sunde egenskaber. Øl kan også være med, hvis man drikker det med måde.

Mennesker, der kan styre dråberne, har 18 pct. mindre risiko for at dø for tidligt end personer, der er helt afholdende eller har et misbrug af øl.

Godt for meget
Blandt de sygdommme, som øl skulle kunne forebygge, er type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Ifølge en forsker er den primære årsag til øllets gavnlige effekt alkokolen i sig selv. Den gavnlige effekt opstår, når man drikker hyppigt, men med måde.

Øl har mange af de samme egenskaber. Ifølge flere forskere har øl faktisk en større mængde mikronæringsstoffer.

Stofferne
Det drejer sig f.eks. om B2-, B5- og B6-vitamin, Niacin, magnesium og silicium. Undersøgelser tyder på, at øllets humle desuden kan forebygge osteoporose, åreforsnævring, ledsmerter, angst og demens.

Øl indtaget i beherskede mængder nedsætter også risikoen for nyresten med 40 pct. i forhold til vin, viser undersøgelser.

De gavnlige virkninger ved øl kommer altså kun ved et moderat forbrug... og så er vi vist klar til i aften!
Skål!

2 kommentarer:

Marianne sagde ...

Jeg vidste det. Øl er gud....nej jeg mener "A beer a day keeps the doctor away" .
Jeg elsker "Pale ale" en herlig bitter amerikansk sort.

Maria sagde ...

Tak for kommentaren Marianne :-) Det glæder mig at du synes om indholdet ;-)