fredag den 10. december 2010

Varme shots i en kold tid

2 dejlige varme drikke til en hyggestund foran brændeovnen eller som en anderledes indledning til julemiddagen.

Granatæbleshot med lime og ingefær
2 personer

3 dl granatæblejuice eller -saft
6 skiver frisk ingefærrod
6 skiver ubehandlet lime

Sådan gør du
Bland ingredienserne i en kande, og stil det på køl i en halv time. Hæld dem på små glas. Du kan købe granatæblesaft i bl.a. Irma og helsekostforretninger. Bonus
Ud over en masse opkvikkende kulhydrater giver drikken dig en del C-vitamin og en masse andre antioxidanter, primært fra granatæblets sunde juice.

Tranebærpunch med nellike og appelsin
2 personer

3 dl drikkeklar tranebærsaft
1 tsk. hele tørrede nelliker
2 skiver ubehandlet appelsin
10 hasselnøddekerner
2 spsk. soltørrede tranebær

Sådan gør du
Rist hasselnødderne, og gnid dem, så skallen forsvinder. Lun tranebærsaften med nellike, og lad den trække i 5 min. Si nellikerne fra, og anret drikken i lune glas med små trekanter af appelsin, hasselnøddekerner og tranebær.
Bonus
Drikken er et sundt lille mellemmåltid, som giver dig masser af antioxidanter, sunde fedtstoffer og energi fra kulhydrater.
Obs! Hvert shot er på cirka 1,5 dl, så server dem i små glas. 1,5 dl lyder måske ikke af meget, men shotsene er så aromatiske og krydrede, at du kun drikker små nip og derfor ikke behøver et kæmpe krus.
God jul... :-)

Ingen kommentarer: