fredag den 13. august 2010

30 minutter om dagen?

Jeg vil slå et slag for en kampagne som Dansk Firmaidræts Forbund kører med i 3 uger fra d. 20. september til d. 10. oktober.

Kampagnen hedder ARBEJDSPLADSEN MOTIONERER og går i al sin enkelhed ud på at motionere 30 minutter hver dag.

Det lyder af rigtig meget sidder du måske og tænker.

MEN – du behøver ikke at motionere 30 minutter på en gang, blot du når det i løbet af dagen.

Og motionen kan være rigtig mange ting – og er i virkeligheden måske ting du allerede foretager dig:
• Tag cyklen til og fra arbejde

• Gå en hurtig tur i frokostpausen – en gang eller to rundt om biblioteket?

• Tag trappen i stedet for elevatoren

• Tæl dine skridt og omregn dem til minutter (der findes en omregner på kampagnens hjemmeside)

• Leg med dine børn

• Dyrk motion i en forening eller klub

• Svøm, løb, dans osv. osv.

Har du lyst til at være med til at sætte fokus motionen sammen med dine kollegaer?

Så meld tilbage til mig senest d. 6. september, men meget gerne før.

Du kan læse mere om kampagnen her

4 kommentarer:

Tove sagde ...

Jeg er med på den værste - og det her ser ret nemt ud!

Maria sagde ...

det synes jeg også, Tove. Vi lader det komme an på en prøve :-) Håber at rigtig mange vil være :-)

Marianne sagde ...

Ja det vil jeg også gerne, men står der noget om hvor lang tid ...eller er det "the rest of my life"?

Tove sagde ...

Tja Marianne - det ville vel være det bedste .... det der med the rest of our lives?!