Mads Person (SMAG) er manden bag denne skønne gulerodssuppe - som jeg så har rettet til efter min smag :-)
Suppen er sprængfyldt med fibre og vitaminrige grøntsager. Bare en enkelt portion er utrolig god for kroppens kredsløb.
Det skal du bruge til 6 personer:
12 gulerødder
1 “finger” ingefær
3 fed hvidløg
1 frisk rød chili
2 spsk. olivenolie
1 bdt. frisk koriander
1 citron
2 liter hønsebouillon
salt og peber
Sådan gør du:
Skræl grøntsagerne og skær dem i ca. 2 cm tykke skiver. Varm olien op i en tykbundet gryde og steg først finthakket hvidløg, ingefær og chili til de er gyldne. Tilsæt kartofler, gulerødder og løg og lad det hele stege i ca. 5-6 min. til grøntsagerne har taget lidt farve. Hæld bouillonen over, læg låg på og lad suppen simre i ca. 45 min. til grøntsagerne er helt møre.
Blend derefter suppen med stavblender godt. Smag til med salt, peber og citron og servér suppen rygende varm pyntet med frisk koriander. Du kan evt. servere med rugbrødsterninger ovenpå.
Bon appétit :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar