Spring pastaretterne over, vent med de spændende indiske retter og spis sushi med måde.
Med andre ord:
Vi bør holde os til de nordiske råvarer, hvis vi vil booste vores sundhed og lægge flere år til i den sidste ende.
En ny stor undersøgelse lavet af Kræftens bekæmpelse viser nemlig at de 6 sunde nordiske fødevarer der har en positiv effekt på vores sundhed og livslængde, er rugbrød, fisk, kål, havregryn, rodfrugter og frugt som æbler og pærer.
Spiser vi meget af de seks nævnte fødevarer, lever vi længere, end hvis vi spiser en masse pasta med olivenolie og hvedebrød og andet, der for få år siden blev anset som både moderne og god ernæring.
Forsker Anja Olsen mener at undersøgelsen lover godt for folkesundheden:
"Der er en meget stor gruppe derude, som er svær at nå med anbefalinger. Jeg tror, det er nemmere at få budskabet om, at de skal spise et ekstra stykke rugbrød med sild igennem end budskabet om en grøn salat med olivenolie.
Det handler om, at vi skal spise mere af nogle fødevarer, som allerede spiller en stor rolle i vores daglige kost og som findes lokalt. Vi behøver ikke ud og udforske nye ting."
Så hvad med lige at klikke her og finde 22 forskellige opskrifter på sild - om ikke andet så til påskebordet?
Læs meget mere om undersøgelser HER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar