fredag den 18. juni 2010

Bliv mere effektiv med Peter Plys

Hvem skulle have troet, at den lille buttede bjørn kunne hjælpe dig med at blive mere effektiv på arbejde? Her får du Peter Plys’ 5 tidløse sandheder om effektivitet på arbejdet:

”Organisere gør man, før man gør noget, for at det, man gør, ikke skal gå i kludder”
At organisere et projekt er ikke svært. Det handler om spørgsmålene hvem, hvad og hvornår.

”Hvis du får et sug i maven, skal du ikke være nervøs. Du er sikkert bare sulten”
Fokuser på én opgave ad gangen. Lad være med at multitaske – det er ineffektivt og stressende.

“Floder ved, at der ikke er nogen grund til at skynde sig. Vi skal nok nå frem”
Lad være med at blive en af dem, der løber rundt på gangene med uglet hår og røde øjne. Tempo har sjældent noget med effektivitet at gøre. Det handler derimod om at arbejde på det rigtige – og det er derfor, at al effektivitet handler om bevidsthed om sine prioriteringer og disciplin nok til at holde fast i dem.

”Det er lige dagen til at udrette noget”
Mindre snak. Færre møder. Mere handling. Det er simpelthen umuligt at forestille sig for meget handling, hvis du ellers har fulgt Plysbjørnens råd nummer 1.

“Man kan ikke andet end at respektere folk, der kan stave til svære ting, men at stave er ikke alt. Der er dage, hvor det at stave perfekt bare ikke tæller”
Perfektionister er værdifulde for enhver virksomhed på grund af deres høje standarder, og vi beundrer deres sans for detaljen. Men sommetider er det simpelthen væsentligere at få noget godt ud af døren, selvom det ikke er perfekt. Sommetider tæller perfektion ikke.

Læs evt. mere i Peter Plys som problemløser. i hvilken Plys, Grislingen og vennerne finder ud af, hvordan man løser problemer - det samme kan du

3 kommentarer:

Tove sagde ...

Faaaantastisk!

Maria sagde ...

ja, han kan noget den dumme gamle bjørn :-)

Marianne sagde ...

Jeg vil huske næste gang jeg får et sug i maven at det nok bare er fordi jeg er sulte :-)